E-UP

E-UP

VW E-UP!

En BLOG om vores første helt nye bil som samtidig er en EL bil.
VW E-UP!Leveret 29 April 2014.

Forhistorie

Tanker, bleslutning og købPosted by Skjold Petersen Fri, May 02, 2014 14:30:15

Det hele startede nok for mange år siden.

En tanke om en 2cv på el. Den er lavet, der køre flere, bla en i Norge. Min far har kørt Ellert i mange år og var glad for det. En gren af familien var med til at udvikle og bygge Hope Visper el bilen.

Så jeg er nok smittet med en parasit som først nu er i ”udbrud”. smiley

Tilbage i 2011 inden solcelle boomet kom i gang var jeg varm på tanken igen om 2cv på el og solceller.

Og lovede mig selv at fik vi (familien) ikke lov til at sætte solceller op, så ville jeg prøve projekt el-2cv.

Vi fik lov til at sætte solceller op, de antal vi kunne have på vores garage, da vi ikke ville ændre på husets udseende. Så mod alle ods, solcelle eksperter og virksomheder var der en ”klog” jyde som kunne se en ide og kom med et oplæg i 3 strenge. Så i dag kan vi lave ca. 3500 kW som dækker ¾ af vores forbrug.

Sidst i 2011 fik jeg en prøvetur i Nissan Leaf. Min søns skolekammerats far havde købt en Leaf. Og jeg var solgt. Men jeg har aldrig købt en bil til mere end 50.000.- kr og en Leaf til 300.000 kr er mange penge. Især med jyske aner til den sparsomlige side… Better Place løsningen troede jeg ikke på fra start, en fin ide men ikke rentabel, slet ikke i Danmark. (Better Place tegning)

Da så VW lancerede E-up til en pris under 200.000 kr var muligheden banet for os.

Vi bruger ca 2100-2500 kr på benzin pr måned til den ene benzinbil, et lån til 200.000 over 72 md er 2777.- i runde tal. Så er vejen banet for en låneomlægning.

Vi har begge mellem 70 og 80 km til og fra arbejde + de små tur til den lokal sports hall og shoppe turene, så 100 km dagligt er det reelle forbrug.
Og det opfylder E-UP ‘en.

1. 1. Der er 8 års / 160.000 km garanti på batterierne,

2. 2. Koster under 200.000 kr

3. 3. Vi kan komme på arbejde og rundt i nærsamfundet.

Så var beslutningen ikke så svær at træffe.

Inden vi skrev under lånte VW forhandleren os en E-UP i 3 dage midt i Januar 2014 så vi kunne prøve om løsningen virkede.

Selvfølgelig klarede E-UP’ en opgaven. smiley

Skal vi længere så har vi rigeligt med benzinbiler der kan tage over i nabolaget.




Men tanken om en tur Roskilde - Silkeborg og Roskilde - Berlin er på tegnebrættet.........